Stort antropologisk forskningsprosjekt: Hvorfor føder europeiske kvinner ikke flere barn?

Fødselratene synker i Europa. En gruppe av ti kvinnelige antropologer har gått på feltarbeid i flere europeiske storbyer for å få svar. Resultatene er publisert i boka Barren States. The Population Implosion in Europe og Weekendavisen oppsummerer den for oss:

Deres studier viser, at mange unge europæere tilsyneladende har tilføjet et helt nyt livsafsnit mellem barndom og familieliv. En periode, som er dedikeret til at skabe en selvstændig identitet gennem rejser, studier og eksperimenter med seksualitet og parforhold. I denne livsfase er børn ikke ønskede, for personlig frihed er det altoverskyggende ideal. (...)

Men det dreier seg ikke bare om frihet. Lave fødselstall har også med den nye økonomiske og politiske situasjonen å gjøre.

Om Spania leser vi:

»Hvorfor skulle jeg flytte hjemmefra, jeg lever på et femstjernet hotel,« svarer en ung spanier, da antropologen Carrie B. Douglass undrer sig over, at spanske unge bliver boende hjemme, til de er langt oppe i tyverne. De ønsker ikke økonomisk uafhængighed af deres forældre, men vil nyde den første fase af deres voksenliv uden forpligtelser. I stedet for at bygge rede, bruger de spanske unge deres tid på at skabe sig en plads på et arbejdsmarked, hvor konkurrencen om de prestigefyldte akademikerjobs er hård.

Noe lignende oppdaget antropolog Rebekka Nash under sitt feltarbeid i Praha:

Her har de unge tjekker travlt med at etablere sig i et samfund, som efter kommunismen byder på flere muligheder for succes, men også på større og dybere faldgruber end nogen sinde før.

Men kanskje heller ikke uviktig er mediene som "fejrer »singlen«".

I Italia og Hellas er det den krevende morsrollen som fører til lave fødelstall:

Det arbejdsskrævende moderskabsideal, som også inkluderede snævre idealer om madlavning, rengøring og generel selvopofrelse for børnenes skyld, ser Krause som en væsentlig grund til, at de italienske kvinder fravalgte moderskabet eller nøjedes med at få en enkelt hvidklædt bambino. Hun mødte gang på gang italienske kvinder, som beskrev sig selv, som alt for nervøse til at få børn.

(...)

»I gamle dage var børn en hånd til arbejdet, i dag er et barn en krop, der skal have tøj og en mund, der skal have mad,« kommenterer en græsk bedstemor. Den gode græske mor skal ikke længere føde arbejdskraft til familielandbruget, men i stedet opdrage børn, som kan udvikle sig til storbyens succesfulde voksne. Det kræver penge til tøj, privatskoler og videreuddannelse i udlandet. Og det betyder paradoksalt nok, at mens Grækenland bliver rigere og rigere, føler flere og flere grækere, at de ikke har råd til at få mere end et barn.

Antropologene har også vært på feltarbeid i Norge. Norske kvinner, får vi vite, balanserer mellom motstridende idealer: familie og krav til personlig suksess:

»Når du er i de tidlige tyvere, skal du ikke indrømme, at du vil have børn. Du skal i hvert fald ikke sige, at det er det eneste, du vil. Når du så er blevet ældre og har gjort en masse ting, så bliver det pludselig naturligt, at ville have familie. Så er det mærkeligt, hvis du siger, at du ikke vil have børn. Det er en balancegang,« siger en ung norsk kvinde til Malin Noem Ravn.

Men likevel:

Trods de faldende fødselsrater viser antropologernes feltarbejde, at moderskabet stadig er en naturlig og vigtig del af et vellykket kvindeliv i europæernes bevidsthed.

>> les hele saken i Weekendavisen

OPPDATERING:

Europas befolkning imploderar: Varför medelklassen i Spanien och en rad andra europeiska länder valt bort barn framgår av det etnologiska fältarbetet i boken ”Barren States” (Svenska Dagbladet, 30.1.07)