Utskriftsversjon. Artikkelens adresse: http://www.antropologi.info/antromag/designantropologi.php
Studenter p� feltarbeid for � designe espressomaskiner og lekeplasser
antropologi.info, 9.6.05
For � forbedre produktene sine har alle store konserner i USA ansatt antropologer. N� blir antropologisk produktutvikling - ogs� kalt designantropologi - mer og mer popul�r i Skandinavia. I Danmark finner vi en av de ledende milj�er. antropologi.info tok en kort epost-prat med Mette Mark Larsen som koordinerer studiet i IT Product Design ved Syddansk universitet.
- Hvorfor trengs det antropologer i produkt-design?
Mette M. L.: Nutildags bliver de produkter, der omgiver os, mere og mere kompliceret. Der skal man bare t�nke p� en af de forf�rdelig frustrerende computerprogrammer, eller bare vores 'intelligente' espressomaskiner, som vi ikke kan f� til at fungere rigtig. Der er tidt en tendens til at vi skal forst� it-produkterne, selvom det jo burde v�re omvent!
Derfor er det enormt vigtigt at tidligst mugligt i designforl�bet s�tte fokus p� brugerne, i stedet for (typisk indenfor mere traditionell m�de at t�nke usability p�) at ferdigg�re produktet med alle finesser og s� teste det i et sterilt laboratorie.
Man har mange fordomme om hvordan folk bruger produkter, men der er rigtig mange situationer man ikke kan antage og detaljer, vigtige detaljer, der kan fanges gennem en st�rk involvering af brugeren i designprocessen. N�r vi s�ledes ser produktdesign som "human-centred", s� kan det samme jo siges om antropologi... Der kan helt klart bruges eksperter omkring feltstudier, analyse af brugerdata osv. kan bruges i produktdesign.
Hvorfor er studiet "specielt er m�lrettet til antropologistuderende"?
Mette M. L.: IT Product Design studiet besk�ftiger sig intensivt med brugerindragelse i designprocesen. S�ledes l�rer de studerende metoder og teknikker til at facilitere en proces der har brugeren i fokus fra start til det afsluttende produktkoncept. Dvs. antropologistuderende f�r en praktisk design erfaring som i kombination med den antropologiske insigt de allerede kommer med giver en god basis for at arbejde som antropolog indenfor design og produktudvikling.
Studiet vil ikke g� for dybt ind i antropologisk teori, men vi bruger en s�kald 'antropologisk-inspireret' fremgangsm�de is�r i starten af projektet. Der vil vi typisk observere brugeren i sin daglig brugskontekst. Dette danner s�ledes basis til at involvere brugerne i workshops og lignende aktiviteter for at forst� deres verden, og dermed finde ud af, hvordan et produkt kan v�re mest brugervenlig.
Bortset fra disse st�rkere sammenh�ng af et antropolgistudie og IT Product Design, kan den studerende selvf�lgelig ogs� benytte kandidaatoverbygningen til at finde ens styrker i et helt nyt felt og udvikle mange design-, managment-, og it-relaterende kompetencer.
- Hva har antropologer bidratt med? Har du eksempler p� produkter o.l. dere har utviklet / praktiske kurser dere har gjennomf�rt?
Det er meget forskellig, hvilken produkter de studerende arbejder med. Vi har for eksempel haft et st�rre projekt med firmaet Kompan til at designe en interaktiv lejeplads, for at lokke b�rnene v�k fr� deres computerspil. Envidere har der v�ret udviklet design til et system for buschauf�rer, concepter til interaktiv tv, social microovn, aparater til klimaregulering, patientl�ftemaskine, men ogs� mere klassiske projekter hvor interaktionen med en website eller software skulle redesignes.
De studerende l�rer meget om processer og facilitering af samarbejde i en designprocess, om det s� er involvering af et firma, brugerne, eller studerende fra andre discipliner, der skal arbejde i samme designteam. Derfor fokuserer nogle studerende mere p� et fysisk produkt som resultat og andre udvikler en metode eller en process, som en slags produkt.
Hvordan ser feltarbeidet konkret ut? Hvordan observer dere brukeren? G�r dere p� hjemmebes�k?
Grundl�ggende for feltarbejdet i design er at de studerende f�r et �bent syn og efterlader deres antagelser om en hvis brugertype hjemme i skabet. Det er vigtig at de udvikler empati for at give brugerne en platform. Vi arbejder meget med video ude hos brugerne. Feltnoter er selvf�lgelig ogs� vigtige, men ofte er der ting vi ikke opdager i selve situationen. Derved kan videomaterialet hj�lpe med at finde interessant input til at forst� brugernes verden, og til konkret input for designid�er.
I alle tilf�lde vil man tage ud til stedet, hvor brugskonteksten er, om det nu er hjemmet eller arbejdspladsen af en bruger. S�ledes er det mest arbejdspladsen, men vi har ogs� haft projekter der fokuserede p� k�kkenet som brugskontekst. I dette tilf�lde skulle man selvf�lgelig ud til brugerne i deres hjem.
Her kunne nogle m�ske sige 'Jammen, vi har jo alle et k�kken hjemme, s� kan jeg da bare se mig selv som bruger!' - det er vigtig at igen bemerke, at vi ville g� glip af utrolig mange sp�ndende insigter, som vi ikke kan antage fra ens egen erfaring. Der venter mange overraskelser n�r man g�rer feltarbejde.
Der er meget fleksibilitet i programmet for at give de studerende muglighed til at udvikle deres individuel rolle og kompetencer. Envidere har vi selvf�lgelig opbagning fra vores antropologer p� Mads Clausen Instituttet, som giver deres erfaring videre til de studerende, gennem lektioner og vejledning.
- Hvordan ser arbeidsmarkedet ut? Er antropologer akseptert i den skandinaviske IT-bransjen?
Mette M. L.: Det bliver stadig mere og mere anderkendt at bruge antropologer i forbindelse med produktudvikling og design, b�de indenfor It-branchen, men ogs� inden for den mere traditionelle industri har man erkendt behovet for at inddrage brugerens perspektiv i produktudviklingen.
- Kreves det spesielle data-kunnskaper?
Mette M. L.: Nej, ikke specielt. IT Product Design er jo et tv�rfagligt studie, med typisk designstuderende, ingeni�rer, sprog & kultur-, antropologi- og �konomistuderende. S�ledes er studiet ikke kun m�lrettet til antropologistuderende, men virker oplagt. De studerende hj�lper hinanden indenfor den ekspertise de medbringer. Alle bliver dog udsat for lidt af hvert, s�ledes ogs� noget programmering og de skal bygge funktionerende prototyper.
Derved kan en antropolog eller sprogstuderende ikke pludselig kvalificere sig til en software programm�r, eller produktdesigner, men gennem dette 'learning by doing' giver dem bedre forst�else for de andres baggrund, som fremover er til gavn i tv�rfagligt samarbejde. Envidere har de studerende en mere omfattende forst�else af de forskellige redskaber og de kvalifikationer der skal medbringes til design.
- Jeg leser at du har en Bachelor of Science in International Management. Har du hatt noe med antropologi � gj�re i management-studiet?
Mette M. L.: Jeg har b�de baggrund i management, som mit BA studie, og min Kandidat i IT Product Design. S�ledes stammer min erfaring om antroplogi fra de 'virkelige' antropologer omkring mig, studerende med denne baggrund og l�rerne, men ledelse har jo ogs� at g�re med mennesker, hvor jeg kan se nogle paralleler til antropologi. Gennem IT Product Design er jeg personligt nok mere blevet kvalificeret i retning af procesfacilitering og id�udvikling, men det har ogs� givet mig meget h�ndgribelig erfaring i hvordan jeg kan omg�s brugere og involvere disse i designprocessen. Ligesom mig selv ender enhver studerende med et meget speci�lt profil, som kan kvalificere til for eksempel interaction designer, user interface designer, user experience expert, user researcher, process manager og lignende.
Utskriftsversjon. Artikkelens adresse: http://www.antropologi.info/antromag/designantropologi.php