Forsker på hjemmets betydning for danskerne

355 hus ble helt eller delvis ødelagt på grunn av en eksplosjon i et fyrverkerilager i Seest i Danmark. Hva bygger vi i dag, når vi begynner fra bunnen? - Det som brente var ikke bare et hus, det var deres hjem. Et hus sitter i kroppen. Med et nytt hus må man starte forfra, gjenoppbygge fortellingen om sig selv", sier antropolog Mark Vacher fra Center for Bolig og Velfærd ved Københavns Universitet som forsker på hjemmets betydning for danskere. Han har valgt Seest som forskningsområde.

Til Berlingske Tidende sier han:

Fra 1960 til i dag har Danmark ændret sig fra at være overvejende et produktionssamfund til at være et konsumsamfund. Det typiske menneske i dag er et, der aldrig er helt tilfreds, men arbejder på at blive det, og det forklarer bl.a. de fortløbende forandringer i hjemmet. Men endnu tydeligere afspejler kroppens behov sig i hjemmets indretning.

Tidligere skulle kroppen hvile ud efter arbejdsdagen, derfor var det vigtigt med en opholdsstue med behagelige møbler, hvor man kunne tilbringe aftenen. I dag er arbejdet ikke så trættende, til gengæld er kroppen kommet i fokus, og derfor indretter vi store badeværelser, hvor hele vægge er indrettet med spejle, så vi kan dyrke kroppen. Det er meget typisk, at de renoverede huse i Seest fik nye, store badeværelser. Og særskilte badeværelser til forældrene.

Han har også lagt merke til kjønnsforskjeller:

Køkkenerne er også store, de er den akse, hvorom de forskellige rum drejer sig, og her regerer kvinden. Ikke som en gammeldags husmor, men fordi hjemmet er kvindens domæne. Derfor er det heller ikke påfaldende, mener Mark Vacher, at hun ikke har sit eget værelse, for hun har lov til at være alle vegne. Manden derimod, han må typisk nøjes med et værelse, der er halvvejs et pulterrum, eller han er henvist til garagen eller skuret udenfor. Her kan han stå og sysle med de småting, som er blevet tilbage.

Han mener forresten at arkitektene ikke kan bygge hus idag uten å ha dratt inn en antropolog eller livsstilsforsker inn i prosessen.

>> les hele saken i Berlingske Tidende

SE OGSÅ:

Antropologi og interiør I: Retro som status

Antropologi og interiør II: En studie om hjemmet i Norge og i Sveits

Antropologisk kunnskap hjelper boligmarkedet

Øye ser deg: Hun er sosialantropolog og kartlegger hjemmene våre