antropologi.info - sosialantropologi i Norden blogg

    Auf Deutsch  |   English   |   Anthropology Newspaper  |   Anthropology Journal Ticker |   Tidsskrifter  |   Kontakt

Integrering: "Barnehagene kan gjøre mer skade enn gavn"

by lorenz on Mar 6, 2006 in innvandring migrasjon, portretter og intervjuer, ungdom oppvekst, feltarbeid metode etnografi, vi og de andre, Danmark

Stadig vekk hører vi hvor viktig det er at innvandrerbarn går i barnehagen for "å bli integrert". Men nå har antropologene Eva Gulløv og Helle Bundgaard funnet ut at barnehagene kan gjøre mer skade enn gavn. Årsaken er fordommer blant barnehage-ansatte og manglende kommunikasjon mellom ansatte og foreldre. Det kommer fram i et intervju i fagbladet Børn & Unge.

De to danske antropologene har avsluttet sitt treårige forskningsprojekt "Tosprogede børn i danske børnehaver" der de studerte to barnehager der en tredjedel var "tospråklige".

Integrering kommer ikke av seg selv. Det er ikke nok å synge barnesanger, klippe julehjerter sammen, sier Eva Gulløv. Allerede i førskoleinstitusjoner opplever barn å bli ekskludert:

"Det virker ikke nødvendigvis integrerende at sætte børn tidligt i institution. Hvis det ikke bliver gjort ordentligt, risikerer man bare at flytte nogle problemer længere ned aldersmæssigt og endda gøre dem værre. Hvis du allerede de første fem år af dit liv er vant til at blive ekskluderet frem for at blive inkluderet, kommer der måske en voldsommere reaktion i skolen, end der ellers ville være kommet."

Forskerne observerte at tospråklige barn dannet egne grupper og ikke ble del av det "store fellesskap". En grunn er språket, forklarer Eva Gulløv:

"Sproget er meget vigtigt. Børnene bruger det til at forhandle med - "du er faren, og du er moren." Hvis du ikke er sproglig god, har du svært ved at forhandle, og de tosprogede børn bliver derfor ofte de små i rollelege, og derfor søger de mod børn, de kan være lige med."

Dette kunne pedagogenes ha gjort noe med. Men det gjorde de ikke. Pedagogene lagde vekt vekt på frie idealer, demokrati, og at det er viktig, at barna setter ord på sine følelser:

"Pædagogerne siger til Ahmed, at han skal sige, at han ville være med i legen, men det hjælper ikke noget, for det er stadig Jonathan, som har definitionsmagten over legen. Generelt arbejdede pædagogerne ikke med at give børnene redskaber til at udtrykke sig med, til at udvide deres ordforråd eller hjælpe dem med det, de ikke kan sige.

I det lange løb kan der imidlertid ske en eksklusionsproces af de tosprogede børn. De leger ikke med de danske børn, de bliver afvist, og de kommer derfor heller ikke hjem til hinanden for at lege.

Antropologene oppdaget at barn med minoritetsbakgrunn ble forskjellsbehandlet på grunn av bestemte forestillinger om "deres kultur":

Da en tosproget pige kom tilbage fra en ferie var hun meget indadvendt, ked af det og tavs. Hun ville ikke fortælle, hvad der var galt, og personalet snakker om, at det er et problem, at man ikke snakker om følelser, der hvor pigens familie kommer fra. Da en dansk pige får det på næsten samme måde, reagerede personalet med at gå ind i pigens og familiens problemer. "Det skete flere gange, at personalet så det enkelte barn og familien, når det var en dansker, og hele kulturen, når det var et tosproget barn," siger Eva Gulløv.

Skyldtes problemene at innvandrerbarn ikke ville integrere seg? Dette avviser Gulløv:

Mange forældre anstrengte sig for, at deres børn ikke skulle være anderledes, de forsøgte at lave madpakker, der lignede de danske, og de ønskede, at deres børn lærte dansk.

Forskerne peker på en paradoks:

Vores materiale indikerer, at forskelle der har baggrund i social klasse og etnicitet gensidigt forstærker hinanden i den institutionelle kontekst og resulterer i konstruktionen af specielt muslimske børn som anderledes, - en anderledeshed som forstærkes gennem børnenes egne interaktioner. Denne konstruktion legitimerer en pædagogisk bestræbelse på at lære minoritetsbørn, hvordan man bør opføre sig på måder, der eksplicit ignorerer forældres ambitioner og værdier vedrørende opdragelse. Legitimeret ved et pædagogisk hensyn opereres der således med forskelle, på trods af et ideologisk udgangspunkt i lighed og ligeværd.

(...)

Familierne bliver problematiseret, fordi de ikke passer ind i daginstitutionernes målestok for, hvad der er normalt.

Men de legger vekt på at resultatene ikke kan brukes til å si at barna skal bli hjemme isteden. Men det er viktig at tospråklige barn opplever at de blir inkludert og ikke ekskludert.

>> les hele intervjuet i Børn & Unge

>> oppsummering av forskningsprosjektet

This entry was posted by admin and filed under innvandring migrasjon, portretter og intervjuer, ungdom oppvekst, feltarbeid metode etnografi, vi og de andre, Danmark.
  • « For mindre vekt på den etniske nasjonen: Marianne Gullestad med ny bok
  • Blogger får Universitetets formidlingspris »

No feedback yet

Leave a comment


Click here to log in if you already have an account on this site.

Your email address will not be revealed on this site.
(Set cookies so I don't need to fill out my details next time)
(Allow users to contact me through a message form -- Your email will not be revealed!)

Comment feed for this post

Search

Døde lenker?

Nettsider har fått stadig kortere levetid og forsvinner fort igjen. I mange tilfeller finnes det en kopi i Internet Archive på web.archive.org.

Siste nytt internasjonalt

  • More dangerous research: Anthropologist detained, beaten, forcibly disappeared in Egypt
  • When research becomes dangerous: Anthropologist facing jail smuggles himself out over snowy mountains
  • In Europe, more than two thirds of all academic anthropologists are living in precarity
  • Globalisation and climate change in the High Arctic: Fieldwork in Svalbard, the fastest-heating place on earth

Siste nyheter

  • Nettet blir stadig mindre - færre oppdateringer om antropologi i mediene på norsk
  • "Han var trolig den viktigste antropologen i vår generasjon"
  • Fredelig revolusjon eller militærkupp? Antropolog kritiserer fordømmelsen av Mali-opprøret
  • For mer bruk av religion i psykiatrien

Siste kommentarer

  • Even Endresen on Kristiansand Dyreparks tvilsomme bilde av Afrika
  • hotwoman on Bedre arkitektur = bedre samfunn?
  • lorenz on For mer kulturrelativisme
  • Nargis Wolasmal on For mer kulturrelativisme
  • Jan on Reindrift = samer mot nordmenn?

Kategorier

  • All

Retain only results that match:

XML Feeds

  • RSS 2.0: Posts, Comments
  • Atom: Posts, Comments
What is RSS?

©2023 by Lorenz Khazaleh • Contact • Help • Multiple blogs solution